Tilbage til forsiden

Tilbage til Kastration/sterilisation

Tilbage til Dyrlæge Finn Boserup

Steriliser hunde og katte tidligt

Sådan lød overskriften på side 30 i oktobernummeret af Dyrevennen. Artiklen forfattet af Ingeborg Mølbak, Københavns Dyrehospital.

  Ud over selv at være ganske uenig i den meget skråsikre, indsnævrede konklusion, har flere andre hundeinstruktører reageret over for bl.a. undertegnede på denne artikel.

 

Resumé

Ingeborg Mølbak (IM) skriver at undersøgelser viser nedsat risiko for kræft i mælkekirtlerne (hunhunde), hvis man steriliserer før 1. løbetid – 0,5%. Mellem 1. og 2. 8%. Mellem 2. og 3. er risikoen for kræft 26%, mens man slet ikke kan påvise nedgang i sygdomstilfældene efter sterilisering efter 3. løbetid. I forhold til hvad procentsatserne er fremkommet står ikke beskrevet. I artiklen fremstår det nærmest som om at alle andre – altså efter den 3. løbetid – får kræft.

  Til sidst postuleres det, at neutraliserede dyr (altså også kastrerede hanhunde, selv om de meget naturligt ikke bliver berørt m.h.t. risiko for mælkekirtelkræft) ”udvikler sig til at blive lige så store og flotte som dyr, der neutraliseres på et senere tidspunkt, eller som bevares intakte”.

 

Betragtninger

Jeg vil holde mig til hundene både hanner og tæver, som jeg har omkring 35 års erfaringer med som instruktør.

  Hvis man udfører disse indgreb før puberteten, så kommer hunden aldrig i puberteten. Det betyder, at hunden aldrig bliver voksen, men bliver ved med at være ”hvalpet”. Det er et alvorligt indgreb i dyrets såvel fysiske som psykiske udvikling.

  Når ser på ovenstående procenter, så er det ikke ensbetydende med at hunden får kræft inden 2 års-alderen – nej, det er kræftrisikoen i hele hundens liv, der reduceres ved den tidlige sterilisation.

 

Hvad der ikke blev nævnt i artiklen

Noget af det mest ”individuelt katastrofale” er tit også oplysningen til dyrlægen om hvad hunden skal ”bruges” til. For en førstegangs-hundejer med begyndervanskeligheder/problemer er svaret, hvis dyrlægen overhovedet spørger, meget tit: Familiehund. Også selv om hunden har forældre med godt udseende (racetypisk)/gode evner (brugsegenskaber).

  Det fører til en ubegrundet hovsa-løsning, der slet ikke afhjælper mange af de problemer som førere ofte kommer med, eller mindsker en tvivlsom kræftrisiko.

  Dyrlægen kan være ligeglad, og er det alt for ofte. Hunden bliver kastreret/steriliseret. Vi er oftere og oftere ude for at dyrlægerne (uden opfordring) anbefaler dette, uden smålig skelen til det senere forløb.

  Senere i forløbet viser det sig nemlig for en hel del førere, at hunden er noget/meget over gennemsnittet m.h.t. såvel udseende som evner. Mulighederne for den enkelte hund, for racens forbedring og for førerens nu nye fritidsinteresse er delvist eller helt amputeret.

 

Andre ulemper

Neutraliserede hunde har sværere ved at begå sig naturligt blandt andre hunde på træningspladser, på luftesteder o.l. De bliver mulet fordi de opfører sig anderledes, lugter forkert o.s.v.

  Ved neutralisation nedsættes hundens stofskifte – mest hos hanner og mindre hos hunner. Dette med overvægt som en reel risiko. Stofskiftet reduceres, og dermed mindskes kaloriebehovet. Så vi har altså også her et hormonelt problem. Ifølge den Den Danske Dyrlægeforening er 85 procent af alle bykatte og 60 procent af alle byhunde overvægtige. Indgrebet hjælper ikke ligefrem på dette problem.

  M.h.t. hvad der bliver doceret på læreanstalter, så var der den 21. november et arrangement med 250 mennesker og 12 foredragsholdere på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Dyrlæge Rolf Bjerre Thorsen havde gennemgået 371 journaler vedr. sterilisering på fire dyrehospitaler i Øresundsregionen – to svenske og to danske.

  Indgrebet på tæverne var ikke begrundet i sygdom, men p.g.a. ”bekvemmelighedshensyn”. Der var komplikationer i 33,7% af disse tilfælde, og disse var: Blødning, heling, hunden fjerner stingene, infektion, inkontinens og død (2 stk.). Procenterne fordelte sig efter førnævnte rækkefølge således: 13,5 – 6,5 – 3,5 – 6,0 – 3,5 – 0,5. Tendensen var også, at jo større hundene var, des større risiko for komplikationer.

  Denne neutraliserings-uvane fra Amerika giver efter min og mange andre instruktørers opfattelse flere problemer end fordele. Det er i hvert fald en provokation, at ”Dyrevennen”s redaktion medtager en så énsidig artikel, med en bastant opfordring til at sterilisere hunde og katte tidligt, uden at have de mange negative sider af samme sag med.

 

Bjarne Toftesgaard, instruktør

Vestegnens Hundeskole - Dansk Kennel Klub, kreds 1