Tilbage til Bjarne Toftesgaards artikkel
Tilbage til Kastration/sterilisation
Kommentarer til Alice’s og Bjarnes betragtninger om ”dumme”dyrlæger med videre.
Kastration/sterilisation som hvalpe.
Hvis et dyr bliver kastreret, det vil sige får fjernet sine æggestokke for hunners vedkommende, eller testikler for hanners vedkommende før puberteten, ja så kommer dyret aldrig i puberteten, og det betyder, at dyret aldring bliver voksent, men bliver ved med at være barnlig og hvalpet.
Denne også efter min mening uvane stammer fra Amerika, hvor mange både hunde og katte bliver neutraliseret før puberteten, fordi man synes, at de er så sjove og søde som hvalpe/killinger.
Men der tænkes ikke på, at det er et alvorligt indgreb i dyrets både fysiske og psykiske udvikling., helt som beskrevet af træner-teamet her.
At man ved, at risikoen for at udvikle kræft i mælkekirtlerne – brystkræft – hos hunhunden, reduceres med mere end 20 %, hvis dyret neutraliseres før første løbetid, er ikke det samme, som at dyret får kræft inden 2 års alderen – nej det er kræftrisikoen i hele dyrets liv der reduceres ved neutralisation, og risikoen reduceres mest ved tidlig neutralisation.
Ved neutralisation nedsættes dyrets stofskifte, mest hos handyr og mindre hos hundyr, og da det ofte tillige medfører en reduktion i aktivitetsniveauet, er risikoen for overvægt absolut en reel risiko.
Godt nok kan hunden ikke selv åbne køleskabet, så i sidste ende er det naturligvis ejeren, der bestemmer, hvad og hvor meget hunden skal have at spise – det lyder nemt, men er ikke altid lige nemt.
Og der er som sagt ingen tvivl om, at stofskiftet reduceres, og dermed falder kaloriebehovet.
Så det er altså et hormonelt problem.
Problemet med at en kastration forhindrer senere avlsanvendelse er naturligvis helt korrekt, men de fleste selv helt uerfarne hundeejere ved jo nok, at det i hvert fald er en af konsekvenserne
Ved ethvert indgreb i vore hundens naturlige livsudfoldelser, som neutralisation jo er, er der fordele og ulemper, som man naturligvis skal gennemdiskutere med dyrlægen og eventuelle andre kyndige inden en beslutning bliver taget, men jeg skal gerne vedgå, at netop den manglende forplantningsevne efter et sådant indgreb nok ikke altid er den ulempe, der understreges mest kraftigt.
Om end jeg ikke skal forsvare min profession som sådan, vil jeg dog påpege, at der en gruppe af dyrlæger, der har specialiseret sig i adfærdsmæssige problemer og behandling af sådanne, så også den side af ”hundelivet” er der kolleger, der ved meget om.
Overordnet er det min opfattelse, at der skal meget tungtvejende grunde til at neutralisere et dyr før puberteten, og som en tommelfinderregel vil det vel sige før 1 års alderen.
Men det er også helt sikkert, at dyret går jo ikke fra hvalp til voksen, fordi den kommer i løbetid eller bliver et år gammelt, fordi det at blive voksen er jo en kombination af erfaring, oplevelser, hormonpåvirkninger, træning, omgang med andre hunde og mange andre forhold.
Vedrørende tidspunktet for hvalpevaccination er det ikke alene fornuftigt at vaccinere tidligt, men det er også de fleste vaccineproducenters anbefaling, at vaccinationerne begynder i 7-8 ugers alderen, blandt andet for at socialiseringen af hvalpen kan komme i gang hurtigst muligt, fordi man ved, at netop perioden mellem 8 og 12 uger en periode, hvor prægningen af hvalpen er meget modtagelig for prægning på andre hunde, og derfor har et stort behov for at være i kontakt med andre hunde.
Finn Boserup
Dyrlæge, Fagdyrlæge
Holte